tirsdag den 8. januar 2013

Året, der gik på bloggen

Ja, i dag er det 'lucky tuesday' - TO indlæg på bloggen. Jeg tænkte nemlig, det kunne være lidt sjovt, at fortælle jer hvilke indlæg, der har været mest besøgt i løbet af år 2012. Her kommer de...

6.-pladsen går til:
Det her indlæg, hvor jeg opdager min kærlighed til bordben. Det var nu også et smukt øjeblik.

5.-pladsen går til:
Blogindlæget, hvor jeg er blevet fanget i, at være dybt opslugt af EM fodbold-finalen. Min pappa var stolt.

4.-pladsen går til:
Et temmelig nyt indlæg, nemlig det, der hedder GODT NYTÅR. Men det er nu altså også nogle gode billeder :)

3.-pladsen går til:
Dette legendariske indlæg, hvor I fik lov at se mig i mit arbejde som blogger. Det var sjovt og populært :)

2.-pladsen går til:
Indlægget, hvor jeg i mit telt boltrer mig i farvede bolde. Se indlægget her. Udover at det selvfølgelig er populært, fordi det har med mig at gøre, så tror jeg også, der er en anden forklaring. Den får I lige længere nede i dette indlæg.

Nå, så kommer vi ikke udenom det... Årets absolut mest besøgte indlæg med mere end 5 gange så mange visninger som 2.-pladsen, går til.....
Mit aller første blogindlæg, som jeg kaldte Alberts mo(n)ster. Dengang vidste jeg ikke helt, hvor bloggen helt skulle bære henad, men nu ved jeg, at den bare skal handle om MIG, for så er alt godt :)



Jeg kan også se, hvad folk har søgt på på google, for at finde min blog. Prøv lige at se.


Hvad sker der for, at nummer 5 mest linkede ord til min blog er tudefjæs?! Der er da vist nogen, der står til et par øretæver. Og som I kan se, er der nok nogle mødre, der gerne har ville give deres børn et telt med bolde, men i stedet er blevet henledt til mig. En uforventet gave, har de nok kaldt det. Det er nok også med til at forklare, at indlægget ligger nummer 2 på listen :)

Underligt nok, har bloggen haft flest views fra maj 2012 til nu :)
Det er gået lidt nedad i starten af januar, men der lavede jeg jo heller ikke nogle indlæg. Hence de mange gode indlæg, der kommer i løbet af denne uge, satser jeg på, at kurven stiger ;) 

Her er hvor mange gange, bloggen er blevet set. 


Det er da ok :)

Og sidst, men ikke mindst, skal vi lige se på, hvor i verden, jeg hitter. Det er ret sjovt, synes jeg.
Selvfølgelig er det land med den største fanskare Danmark. Men se lige Rusland. Og USA. De vil vist også gerne have et stykke med Albi. Hvad I ikke ved er, at jeg har masser af venner og fans i Rusland. De kalder mig красивый, удивительный супер-мальчик. Det betyder smukke, fantastiske super-dreng, men det vidste I vel godt. De er sjove derovre. Helt skøre.

Nå, håber I kunne lide oversigten over året, der gik. Er i enige i top-indlæggenes fordelinger? Eller var der nogle, I hellere havde set på listen? 


1 kommentar:

  1. Total international Albi! Fedt at russerne er vilde med ham.
    Det er da også for sjovt at vildfarne mødre er endt på albis side... Det må bare ha gjort deres dag 100000 gange bedre!
    Jeg er altså også vild med hyldeindlægget... det go underholdning! Line W.

    SvarSlet